Kuldebro og efterisolering
Kuldebro og efterisolering
Som bygherre eller ansvarlig for en større ejendom står man ofte med spørgsmålet om, hvor man reelt skal sætte ind, når klimaskærmen skal forbedres, og hvor stor en del af budgettet der bør afsættes til det. En termografisk undersøgelse kan give svaret, inden det første stillads bliver rejst, og kan spare unødvendige udgifter senere i projektet.
Nogle spørgsmål?
Vi vender tilbage på din henvendelse hurtigst muligt – typisk indenfor 24 timer.
Undgå at gætte dig frem
Mange projekter starter med en visuel gennemgang af bygningen, hvor man kigger efter synlige tegn på fugt, skader eller slid, gerne udført af en byggesagkyndig eller rådgiver, der kender bygningens historik. Det er et fornuftigt første skridt, men det fanger sjældent de steder, hvor varmen reelt slipper ud, fordi de ofte ikke kan ses med det blotte øje, uanset hvor grundig gennemgangen ellers er.
En termografisk undersøgelse supplerer den visuelle gennemgang ved at vise temperaturforskelle på overfladen, som kan afsløre kuldebroer, der ellers ville være overset ved en almindelig besigtigelse af bygningen. Det giver et mere præcist grundlag at planlægge en efterisolering ud fra, i stedet for at basere beslutningen på et generelt skøn over facadens eller tagets tilstand, som en visuel gennemgang alene ikke kan give.
Konstruktive og fejldetaljerede kuldebroer
Ikke alle kuldebroer er ens, og det har stor betydning for, hvad man kan stille op med dem. Konstruktive kuldebroer følger af selve bygningens opbygning, for eksempel dér hvor en betonkonstruktion går igennem isoleringen for at bære en altan eller en tagudhæng, og det gælder ofte for flere ens bygningsdele i samme ejendom. Den type kan man som regel ikke fjerne uden et omfattende indgreb.
Fejldetaljerede kuldebroer er derimod et resultat af, at noget under det oprindelige byggeri ikke er udført korrekt, for eksempel en isoleringsplade, der ikke slutter tæt, eller en samling der er lavet for hurtigt. Den slags kan som regel rettes, når klimaskærmen alligevel ændres, og det er netop her, en termografisk undersøgelse gør størst nytte.
Timing har betydning for resultatet
En termografering er afhængig af, at der er en tilstrækkelig temperaturforskel mellem inde og ude, fordi kameraet arbejder ud fra infrarød stråling og overfladetemperatur. Uden den forskel bliver resultatet upræcist og svært at bruge til noget konkret i den videre planlægning. Derfor giver det bedst mening at planlægge undersøgelsen til fyringssæsonen, hvor forholdene typisk er til stede, og resultatet bliver mest pålideligt. Det er ikke noget, man med fordel gentager efter et fast skema, uanset hvor tit det ellers kunne friste at bestille en ny undersøgelse for en sikkerheds skyld, uden at der er sket ændringer i mellemtiden. Undersøgelsen giver mest værdi, når den kobles direkte til en konkret ændring af bygningen.
Et solidt grundlag for beslutningen
Bygherrer og ejendomsansvarlige skal ofte kunne redegøre for, hvorfor bestemte investeringer bliver prioriteret frem for andre, når budgettet skal fordeles mellem flere forskellige vedligeholdelsesopgaver på ejendommen, og her er en solid dokumentation ofte afgørende for at få prioriteringen igennem.
En termografisk undersøgelse giver et dokumenteret udgangspunkt, som gør det lettere at forklare valget over for økonomiansvarlige eller andre beslutningstagere. Samtidig kan en opfølgende undersøgelse efter arbejdet vise, om de tidligere identificerede kuldebroer nu fremstår mere ensartede, hvilket er nyttig dokumentation, når projektet skal evalueres eller videreformidles til andre parter i organisationen.
Overvejer I dette hos jer, kan KA-Termografi hjælpe med at kortlægge bygningen, inden arbejdet planlægges.
